10 dec Svenske luciaboller
Ingredienser
Svenske luciaboller
(12 stk.)
0,2 g safran
½ dl kogende vand
2 dl sødmælk
25 g gær
1 æg
45 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. salt
500 g hvedemel
80 g blødt smør
25 stk. rosiner
1 æg til pensling
Evt. sukkerlage
½ dl sukker
½ dl vand
Sådan gør du
Svenske luciaboller
Stød safran i en morter, og hæld den over i en lille skål. Hæld kogende vand over, og lad det stå i 10 minutter.
Bland safranvand og sødmælk i en røreskål, og smuldr gæren heri. Tilsæt æg, sukker, vaniljesukker og salt, og rør det sammen. Tilsæt det meste af hvedemelet, og ælt dejen sammen på en røremaskine, til den er glat og slipper skålens kanter. Skær det bløde smør i tern, og tilsæt det til dejen lidt ad gangen, mens maskinen kører. Ælt dejen grundigt, til den er flot og blank, og tilsæt evt. det sidste hvedemel, hvis du ikke har brugt det hele endnu.
Dæk skålen med et fugtigt og rent viskestykke, og lad dejen hæve lunt i 1 time. Alternativt kan du skrue mængden af gær ned til 15 g, og lade dejen hæve på køl natten over.
Læg rosinerne i blød i en skål med lidt koldt vand i 10 minutter, og dræn herefter vandet fra igen.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en stor firkant, som er ca. ½ cm tyk. Skær dejen i 12 strimler, og sno dem til S-formede boller.
Fordel luciabollerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i 30 minutter.
Tænd ovnen på 225°.
Placér to rosiner i hver luciabolle i snoningen, og pensl bollerne med sammenpisket æg. Bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er flot gyldne.
Tag dem ud af ovnen, og afkøl dem på en rist.
Hvis du ønsker en lidt sødere luciabolle, som samtidig har en flot skinnende overflade, kan du glasere dem med en nem sukkerlage. Bring i så fald sukker og vand i kog i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Pensl luciabollerne med sukkerlagen, lige når de kommer ud af ovnen, og lad dem herefter køle af.
Servér luciabollerne lune og friskbagte, gerne med koldt smør til.