Svampetoast med persille og parmesan

Ingredienser

Svampetoast med persille og parmesan

250 g svampe, fx brune champignoner og kantareller
1 skalotteløg
1 spsk. smør til stegning
1 håndfuld frisk timian
½ dl piskefløde
1 tsk. citronsaft
Salt og peber

2 skiver surdejsbrød
1 spsk. smør til stegning
Hakket persille
Frisk parmesan til drys

Sådan gør du

Svampetoast med persille og parmesan

Rens eller børst alle svampene rene med en stiv børste. Skær evt. store svampe i mindre stykker. Pil skalotteløget, og hak det fint.

Opvarm en pande med smør, og steg svampene ved høj varme, til de får lidt farve.

Tilsæt skalotteløg og frisk timian, og steg videre i ca. 1 minut. Tilsæt fløden, og lad den koge ind i nogle minutter, til svampene bliver lækre og cremede. Smag til med citronsaft, og krydr med salt og peber.

Steg brødskiver i smør på en middelvarm pande, til de er gyldne på begge sider. Skyl og hak persille. Riv parmesanen fint.

Fordel svampestuvningen på brødskiverne, og drys med persille og parmesan. Servér toastene straks, mens de er frisklavede.

Opskriften giver 2 skiver brød med svampestuvning, hvilket svarer til 1 sulten person eller 2 hapsere.