Rabarbermazarin med brændt marengs

Ingredienser

Rabarbermazarin

200 g blødt smør
200 g sukker
200 g marcipan
4 æg
75 g hvedemel
1/4 tsk. salt
1 usprøjtet citron
3 stængler rabarber
50 g hvid chokolade
En springform, 24 cm i diameter

Brændt marengs

1 æggehvide
50 g sukker

Sådan gør du

Rabarbermazarin

Tænd ovnen på 180°, og læg bagepapir i springformen.

Pisk smør, sukker og groftrevet marcipan sammen i en skål med en elpisker. Tilsæt 1 æg ad gangen, og pisk mellem hvert æg. Rør hvedemel og salt i dejen, til den er ensartet.

Riv citronskallen fint, og pres saften. Rør citronskal og citronsaft i dejen.

Hæld dejen i formen. Skyl og snit rabarberne i små stykker. Hak den hvide chokolade groft. Drys rabarber og chokolade over dejen, og tryk dem let ned i dejen.

Bag rabarbermazarinen i ovnen i 40-45 minutter, til den virker gennembagt, men stadig en smule blød. Den sætter sig, når den bliver kold.

Afkøl kagen på en rist, og sæt den på køl indtil servering.

Brændt marengs

Pisk æggehviden lys og luftig i en skål med en elpisker. Tilsæt sukker lidt ad gangen, og pisk videre, til marengsen er helt blank og stiv.

Skær den kolde rabarbermazarin i ca. 12 stykker. Hæld marengsen i en sprøjtepose, og dekorér kagestykkerne med marengsen. Brænd marengsen gylden med en lille gasbrænder. Servér og nyd!