Kransekagestykker med nougat

Ingredienser

Kransekagestykker med nougat

500 g marcipan
125 g flormelis
35 g æggehvide
200 g nougat
Flormelis til udrulning

Pynt og servering

10 g æggehvide
50 g mandelflager
1 spsk. flormelis til drys

Sådan gør du

Kransekagestykker med nougat

Ælt marcipanen blød, og tilsæt flormelis og æggehvide. Ælt det hele godt sammen, til kransekagemassen er ensartet. Læg massen på køl i 30 minutter.

Del kransekagemassen i 4 lige store stykker, og rul dem ud i lidt flormelis til aflange stykker, som er ca. 30 cm. lange. Skær nougaten i smalle stænger stænger. Læg en stang nougat på midten af kransekagestængerne, og fold kransekagemassen op omkring fyldet. Form kransekagestangen, så den får den klassiske lidt trekantede kransekagefacon.

Læg de 4 kransekagestænger over på en bageplade med bagepapir, pensl med en smule æggehvide, og drys med mandelflager.

Opvarm ovnen til 200°. Sæt kransekagestængerne ind i ovnen, og sæt en ekstra bageplade nedenunder, så kransekagerne ikke bliver mørke i bunden. Bag dem i ca. 15 minutter, til de er let gyldne. Afkøl på en rist.

Pynt

Skær de afkølede kransekagestænger i mindre stykker, og sigt flormelis over dem inden servering.

Tip: Vil du være i god tid med kransekagebagningen, kan du bage kransekagestængerne god tid i forvejen og opbevare dem i fryseren – det bliver de faktisk kun bedre af.