75 g rucola 1 skalotteløg 4 friske figner 50 g valnødder
Olie-eddike-dressing
1 tsk. grov sennep 1½ tsk. flydende honning 2 spsk. sherryeddike 3 spsk. olivenolie Salt og peber
Sådan gør du
Figensalat med valnødder
Skyl og tør salaten. Pil skalotteløget, og skær det i tynde skiver. Skær de friske figner i tykke skiver.
Olie-eddike-dressing
Rør sennep, honning, eddike og olie sammen, og krydr med salt og peber. Vend salat og skalotteløg sammen med dressingen, og anret den på et fad sammen med fignerne. Top salaten med valnødder.
Salaten rækker til 3-4 personer som tilbehør til en hovedret.