Chokoladekage med Dumle

Ingredienser

Chokoladekage

100 g smør
2 æg
150 g sukker
1 spsk. vaniljesukker
125 g hvedemel
25 g kakao af god kvalitet (fx Valrhona)
1/4 tsk. salt
50 g mørk chokolade

Chokoladecreme

2 dl piskefløde
125 g Dumle-chokoladekarameller
1 knivspids flagesalt

Pynt

75 g Dumle-chokoladekarameller

Sådan gør du

Chokoladekage

Tænd ovnen på 175 grader, og læg bagepapir i en springform (20 cm.) Smelt smørret, og lad det køle af i 5 minutter. Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt i en skål med en elpisker. Rør hvedemel, kakao og salt i æggemassen. Tilsæt det smeltede smør, og rør dejen ensartet. Hak chokoladen groft, og vend den i dejen til sidst.

Hæld dejen i formen, og bag chokoladekagen i ovnen i 20-25 minutter. Kagen må gerne virke lidt ubagt i midten – den sætter sig, når den bliver kold. Afkl kagen på en rist, og sæt den herefter på køl i mindst 4 timer (gerne til næste dag).

Chokoladecreme

Lun fløden i en gryde, tilsæt Dumle, og lad den smelte ud i fløden. Smag til med flagesalt. Afkøl cremen helt, mindst 4 timer på køl (gerne til næste dag).

Servering

Pisk den kolde chokoladecreme til luftigt skum, og dekorér chokoladekagen med cremen. Jeg kommer ofte cremen i to sprøjteposer med forskellige tyller, skærer kagen i lagkagestykker og dekorerer hvert stykke forskelligt. Pynt kagestykkerne med Dumle-chokoladekarameller skåret i halve.