26 apr Chokolade-drømmekage med pekannødder
Ingredienser
Chokolade-drømmekage med pekannødder
(15–20 stykker)
Chokoladekage
2 æg
2 dl kærnemælk
1¼ dl solsikkeolie
300 g sukker
30 g kakao
1 tsk vaniljesukker
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk salt
1½ dl friskbrygget kaffe
Drømmekage-topping
60 g pekannødder
150 g smør
½ dl sødmælk
100 g sukker
100 g brun farin
115 g kokosmel
1 knivspids salt
Pynt
50 g mørk chokolade
Udstyr
En stor bageform 33 x 23 cm
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180°. Smør en bageform og beklæd den med bagepapir. Pisk æg, kærnemælk og olie sammen. Tilsæt sukker, kakao og vaniljesukker og pisk det sammen.
Bland mel, bagepulver, natron og salt, og rør det i dejen til den er ensartet. Rør den varme kaffe i – dejen er tynd, og det skal den være.
Hæld dejen i formen og bag i ca. 25 min, til kagen næsten er gennembagt.
Topping
Hak pekannødderne. Smelt smør, mælk, sukker og brun farin i en gryde ved middel varme, til det lige bobler og sukkeret er opløst. Rør kokosmel, pekannødder og salt i, og tag gryden af varmen.
Tag kagen ud, skru ovnen op til 200° og fordel toppingen på kagen. Bag videre i 5–7 min, til overfladen bobler.
Lad kagen køle af, og sæt den gerne på køl i mindst 2 timer, så den sætter sig.
Pynt
Smelt chokoladen, og fordel den i tynde striber over kagen.
***********
Hvis du får lyst til flere kager i samme stil, har jeg samlet 20 af mine bedste skærekageopskrifter i min e-bog “DE BEDSTE SKÆREKAGER – TIL HVERDAG OG FEST”